v/Marte Meo terapeut Bente Bertelsen
I 2010 - 2011 blev jeg uddannet Marte Meo terapeut hos Dansk Marte Meo Center v. Jytte Birk og har siden da arbejdet med Marte Meo både i daginstitutioner og i dagplejen samt hjemme hos forældre.
I 2013 og 2014 var jeg projektansat som Marte Meo terapeut i Harlev Dagtilbud i Aarhus Kommune, hvor der indgik forløb i forskellige institutioner, i dagplejen og hjemme hos forældre. I den afsluttende evalueringsrapport konkluderedes: "Der er bred enighed om at Marte Meo metoden er et værdifuldt redskab, som har vist sig at være meget effektiv".
I 2015 har jeg startet MaxTrivsel, som henvender sig til forældre og institutioner. Sideløbende hermed arbejder jeg som Marte Meo terapeut på deltid i Aarhus Kommune.
Jeg blev uddannet som pædagog i 1990 og har siden arbejdet med børn i vuggestuer, børnehaver, SFO, på børnehjem, været støttepædag samt dagplejepædagog.
I 2006 tog jeg årskurset Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP) hos Psykologcentret i Viborg.
Jeg er medlem af Marte Meo Foreningen i Danmark, hvis hjemmeside indeholder mange nyttige informationer om Marte Meo metoden.