v/Marte Meo terapeut Bente Bertelsen
Personale i vuggestuer, børnehaver og dagpleje, der har haft marte meo forløb har udtalt:
”Jeg har fået øjnene op for mange ressourcer hos barnet, jeg ikke havde lagt mærke til tidligere. Jeg er blevet en bedre voksen for børnene at være sammen med, det er jo ikke kun det enkelte barn der har brug for det, men alle børn. Jeg har fået en tættere kontakt og jeg er blevet mere opmærksom på de positive signaler jeg får fra barnet. Jeg er blevet MEGET bedre til at benævne og anerkende.”
”Jeg er vendt til at være positiv, smilende, anerkendende fra det opgivende. Jeg har fået en meget tættere kontakt, får set sider af barnet, som man ikke har set eller bemærket før.”
”Det har betydet en 180 graders drejning, nu ser jeg barnet for hvad det er og hvad det har brug for. Jeg har virkelig indset at ansvaret ligger 100% på min side. Barnets relation til alle omkring hende er blevet styrket, vi ser en generelt gladere og mere selvsikker pige. Føler at jeg virkelig ser børnene nu, kan mærke jeg hurtigere finder frem til deres behov i den specifikke situation.”